Vintur

Nord for Almeria

2 dages tur - gennemføres sidst i september

Besøg på 4 forskellige vinbodegaer med
prøvesmagning og tapas

Vi kører i bus fra Almuñécar til Uleila del Campo (ca. 3,5 time), undervejs gøres et stop for at spise morgenmad. Derfra fortsætter turen mod ”plastikland” (Almeria), hvorfra vi kører nordpå til byen Uleila del Campo, hvor vi skal besøge vores første bodega, Bodegas Perfer.
Vinhøsten skulle være på sit højeste i denne periode, så der bliver mulighed for at se, hvordan vindruerne bliver behandlet, når de kommer ind på bodegaen. Efter rundvisning er der smagsprøver på vin.
Derfra fortsætter vi mod Alboloduy med et lille stop undervejs for at spise frokost.
På La Bodega Alboloduy er der en lille rundvisning, og derefter vinsmagning. Fra Alboloduy kører vi til vores hotel for at blive tjekket ind.
Der er mulighed for en lille ”siesta” inden aftensmad.

Næste dag fortsætter turen til Fondón, hvor vi besøger Bodega Fuente Victoria, som har et stort udvalg af vine. Efter rundvisning er der prøvesmagning på vin samt tapas.
Fra Fondón kører vi mod Almunecar med et stop undervejs for at spise frokost. 
Derfra fortsætter vinturen til vores sidste bodega i Jete, hvor vi skal besøge Bodegas Calvente, som er den bodega, som ligger tættest på Almunecar. Druerne kommer fra Granada området.

På alle bodegaerne er der mulighed for at købe vin.

Afgang fra Almuñécar på busstationen kl. 08.00
Forventet hjemkomst næste dag kl.18.00

Forventet pris 127 Eur. pr. person i dobbeltværelse.
Betaling: Min. 50 eur. pr. deltager ved tilmelding.

Includeret i prisen: Bustur, overnatning, besøg på bodegaerne med Tapas, frokost dag 1, morgenmad og aftensmad med en ½ flaske vin pr. person og kaffe.
Frokost dag 2 for egen regning.