Badetur i bjergene
Junta de los Rios (bag Almuñécar)
Gennemføres fra Maj til Oktober
Tag med ud i bjergene, svøm i søerne og bad i vandfaldene.
Spring fra 3, 5, 8, 10 eller 15 meters højde,
alt efter temperament.
Oplev Almuñécars bagland, de flotte bjerge, de subtropiske afgrøder som avocado og chirimoya samt de traditionelle oliventræer og mandeltræer.
En ½ times kørsel fra Almuñécar kommer vi til en port, hvor vi bliver registreret, inden vi kører det sidste stykke ned til floden.
Derfra går vi i ca. 20 min til vi kommer til en utrolig smuk sø med vandfald.
Her bader vi og spiser frokost.
For dem, som er til mere udfordring, fortsætter vi et par hundrede meter længere op af floden, hvor der venter os et utrolig flot syn af endnu et vandfald, hvor det er muligt at komme ind i en grotte under det faldende vand.
Afgang fra Almuñécar kl. 10.00
Forventet hjemkomst kl. 16.00
Pris: 40€ pr. person. Minimum 4 deltagere.
Includeret i prisen: Transport, indgang til parken samt let frokost
Betaling ved tilmelding.
Praktiske oplysninger:
Medbring sko/Sandaler som sidder godt ”fast” og tåler vand, håndklæde, solcreme osv. i en rygsæk